Oplev H.C. Andersens liv og eventyr! Følg den berømte digters liv – fra opvæksten i Odense til hans tilværelse i København og de mange verdensomspændende rejser. Velkommen til Danmarks nye H.C. Andersen oplevelsesmuseum!
UDSTILLINGEN fremviser Danmarks mest komplette samling af fossiler fra Gram Lergrav.
Tyngdepunktet i udstillingen er den internationalt betydningsfulde samling af hvalfossiler fra det 8 millioner år gamle Gram ler. Samlingen omfatter talrige skeletdele, kranier og et enkelt næsten komplet hvalskelet.
GRAM LERGRAV er tilgængelig for offentligheden og kan besøges året rundt. Der er gratis adgang til området, men gravning efter fossiler i Gram Leret koster 20 kr./dag per person over 6 år. Når du graver efter fossiler i Gram leret er det bedste redskab en flad skruetrækker eller en spade. For børn er det en ren skattejagt at lede efter gamle fossiler. I finder nemt fossile snegle- og muslingeskaller. Disse almindeligt forekommende fossiler må du gerne beholde.
Her får man et sjældent indblik i cirkus som en arbejdsplads. Fokus er sat på 200 års cirkushistorie og ikke kun på det magiske øjeblik, hvor artisten modtager publikums beundring og begejstring. Døgnrytmen er beskrevet for de mange, der har cirkus som arbejdsplads og hjem: Direktøren, artisten, staldtjeneren og barnet. Museet ligger ved Cirkus Miehes gamle vinterkvarter på Rold Gl. Kro og rummer den eneste bevarede cirkusbygning af træ i Danmark. Udendørs plads til gæster med medbragt mad – kaffen er gratis. Aktiviteter for børn.
På Frilandsmuseet i det nordlige København kan man opleve Danmark som landet så ud på H.C. Andersens tid. Her fortælles historier om fæstebonde og herremand, om håndværker og fattiglemmer – og om alle danskeres dagligdag gennem historien. Tag mor og far med, og gå på opdagelse i fortidens huse og haver, mens du hilser på de mange forskellige dyr og spiser din madpakke på en af de mange hyggelige spisepladser.
I hele sæsonen er der teater, håndværkerdage, levende museum, dans og musik og mange andre aktiviteter for både børn og voksne. Læs mere om alle aktiviteter og tidspunkter i museets kalender.
Ferskvandsmuseet er et natur- og kulturhistorisk museum om livet ved søer og åer. Udstillingen fortæller om landskabets dannelse, og om hvordan mennesker, dyr og planter har tilpasset sig livet i og ved vandet.
Her er inspiration til selv at gå på opdagelse i den natur, der ligger lige uden for museets dør.
Til museet hører museumsskibet Gl. Turisten, som sejler formidlingssejlads med grupper.
Åbent maj-oktober.
Et museum med ting fra bedstemors barndom og op til nutiden. Dansk Nutidsmuseum indsamler genstande og redskaber, brugt i hverdagen fra ca. år 1900 og fremefter.
Museet har et udstillingsareal på 950 kvm. og har samlinger over alle erhvervsgrupper. Et meget spændende sted for børn fra 4 års alderen og alle barnlige sjæle.
På Kalvøen kan du opleve en rekonstrueret vikingeboplads med langhus og grubehuse. Fri adgang hele året.
Vikingebopladsen er et ”frilandsmuseum” med gratis adgang. Mærk stemningen og lad din fantasi bringe dig tilbage i vikingetiden.
Danmarks Mediemuseum stiller skarpt på vores medier og deres historie. Basisudstillingerne fortæller historien om, hvordan medierne har udviklet sig fra eksklusive tryksager til trykte og elektroniske massemedier, som på godt og ondt påvirker samfundets udvikling og vores holdninger.
Museet arbejder både med fortidens og nutidens medier, men da medierne hele tiden udvikler sig – fx som nu med e-books, computerspil, facebook og blogs – må også Danmarks Mediemuseum hele tiden sætte nye mål for indsamlingen og de udadvendte aktiviteter.
Museet viser også skiftende særudstillinger, hvor man kan fordybe sig i mediehistoriske emner.
Dansk Støberimuseum viser og fortæller om Morsø Jernstøberis 150 år lange historie. I udstillingen som også omfatter værktøj og billeder, fortælles ikke kun om produkterne Potter og pander, kakkelovne og komfurer Men også om de mange mennesker der generation efter generation siden 1853 arbejdede i støbe- hallerne, rensekammeret, sandmøllen og på kontor, tegnestue og modelværksteder. Samlingen, som er den største af sin art i Danmark, har til huse i nogle af de gamle fabriksbygninger.
Åbent juni-august
Folkemuseet er det statsanerkendte museum for det centrale Nordøstsjælland, dvs. Allerød og Hillerød, og varetager det arkæologiske arbejde i Hillerød, Allerød og Halsnæs kommuner.
Museet er specialmuseum for den førindustrielle landbokultur i Nordsjælland samt bymuseum for Hillerød og drives af Nordsjællandsk Museumsforening.
Frederiksgade er Hillerøds gamle elværk og fremstår nu som nyindrettet museum, hvor der udelukkende vises skiftende særudstillinger i den smukke højloftede turbinehal.